Om os
Tak fordi du kigger forbi Maya Freya!

Jeg hedder Iben og er ejer af Maya Freya.
Min virksomhed blev startet i august 2018, men først i sommeren 2019 kunne de første varer endelig sendes afsted - og siden da er det gået stærkt. Der er blevet taget utrolig godt imod vores leggings og vi bestræber os på hele tiden at lave nye flotte og unikke designs.
Vi tilbyder et stort udvalg af farverige, skøre og sjove designs, men også tidsløse og neutrale, som kan mixes som du ønsker det.
Vi lægger stor vægt på at vores leggings skal være fleksible og behagelige at have på. Du får derfor lækker kvalitet som du kan føle dig fri og tilpas i, ligegyldigt hvilket design du vælger. Vi lægger også vægt på, at være der for dig hele vejen igennem købsprocessen og vi er klar til at hjælpe med hvad end du måtte have af spørgsmål.
Alle vores leggings er fantastiske til både træning og hverdag - og sætter kulør og glæde på hverdagen med de smukkeste farver og mønstre.
Vi glæder os til at sende et par skønne leggings din vej! 😊
De bedste hilsner
Iben
