Spring til indhold
Retur & Ombytning

Returportal

Alle returneringer og ombytninger foregår via vores returportal, som du kan tilgå her. Den er nem at bruge, og det tager kun få minutter. Vi hjælper dig selvfølgelig gerne, hvis du får brug for det.

30 dages returret

Vi vil gerne sikre, at du får mulighed for at se og mærke dine produkter i ro og mag.

Derfor har du 30 dages fuld returret fra den dag, du modtager din ordre. Hermed kan du tjekke alt ud og være sikker på, at det passer perfekt til dig.

Produkterne skal blot være i samme stand som ved modtagelsen – altså ubrugte, uden pletter eller skader, uden lugt af fx tobak, parfume eller sved, og mærkerne må ikke være taget af. Vi forbeholder os retten til at afvise en returnering eller ombytning, hvis produkterne ikke lever op til disse kriterier.

Ved returnering fratrækkes et fragtgebyr på 39 kr. fra refunderingen.

Hvis du vælger at ombytte til et andet produkt eller få beløbet overført til gavekort, er returneringen helt gratis.

Returnerer du hele ordren, refunderes også de oprindelige fragtomkostninger.

Ved delvis returnering refunderes fragtomkostningerne dog ikke.

365 dages fri ombytning

Vi ved, at det kan tage lidt tid at finde den helt rigtige pasform, farve eller model – og vi vil gerne gøre det nemt for dig. Derfor tilbyder vi 365 dages gratis ombytning, så du altid kan bytte til det, der føles helt rigtigt for dig. 

Produkterne skal blot være i samme stand som ved modtagelsen – altså ubrugte, uden pletter eller skader, uden lugt af fx tobak, parfume eller sved, og mærkerne må ikke være taget af. Vi forbeholder os retten til at afvise en returnering eller ombytning, hvis produkterne ikke lever op til disse kriterier.

Vi tilbyder én gratis ombytning per ordre. Hvis du ønsker at ombytte eller returnere et produkt, der allerede har været ombyttet én gang, skal du selv betale for returfragten. 

Du kan dog stadig bruge vores returportal, hvor du nemt kan købe returfragt.

Vi har gjort det enkelt

Du opretter nemt din returnering eller ombytning i vores returportal.

Indtast dit ordrenummer og din mailadresse, og vælg de produkter, du ønsker at sende retur eller bytte.

  • Hvis du vælger gavekort, modtager du det på mail, så snart vi har behandlet din returpakke.
  • Hvis du vælger refundering til betalingskort, får du en besked, når din returpakke er modtaget og behandlet. Beløbet vil derefter være på din konto inden for 1–5 hverdage.
  • Har du betalt med Klarna, bliver din faktura automatisk opdateret, så snart vi har behandlet din retur.
  • Hvis du har valgt at bytte til et andet produkt, sender vi det nye produkt, så snart vi har behandlet din returpakke.

Vi behandler alle returpakker hurtigst muligt – og senest inden for 7 hverdage efter modtagelsen.

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at skrive til os på support@mayafreya.dk. Vi sidder klar til at hjælpe.

Vær opmærksom på:

  1. Når du opretter en returnering, skal du dobbelttjekke, at du kun sender de produkter, du har markeret i returportalen.
    Sender du et produkt med, som ikke er markeret, kan vi desværre ikke refundere eller ombytte det.
  2. Hvis du har opnået mængderabat, og du returnerer en del af ordren, så betingelserne for rabatten ikke længere opfyldes, fratrækkes rabatten i din refundering.
  3. Ved kampagner, hvor du får en gave med ved køb over et bestemt beløb:
    Hvis du returnerer hele eller dele af ordren, så den samlede købspris falder under grænsen for at få gaven, skal gaven returneres. Hvis den ikke returneres, fratrækkes dens værdi i din refundering.
  4. Det er desværre ikke muligt at sende to ordrer retur i samme pakke, da vores system ikke understøtter det. Hvis du gerne vil spare returfragt, kan du i stedet vælge at ombytte til et andet produkt eller gavekort.